“Oktobernegrenes oprør på St. Croix i 1878”
En af de første reformer var en anordning af 7 maj 1884 vedr. skolevæsenet på St. Croix. I denne blev der fastsat skolepligt for alle børn fra 6 år – 13 år. Skolegang, bøger og skolerekvisitter skulle være gratis, og i byerne skulle eleverne undervises 18 timer ugentlig, på landet 20 timer. Sommerferien på landet blev fastsat til 6 uger, i byen kun til 14 dage. Forsømmelse blev straffet med mulkt. Da dette var en anordning, ville det være interessant at se på hvad der er gået forud og til beskrivelse af dette er bl. a. dette brev afsendt fra Gouvernementet for de dansk vestindiske ø til kommissionen nedsat efter oprøret i 1878. (16)
“Brev fra Couvernementet for de dansk vestindiske øer.
St.Croix 19 marts 1879.De grundsætning, hvorefter skolevæsenet formentlig bør ordnes, er væsentlig følgende. Skoletvangen burde gjælde alle børn i alderen fra 6-13 år. I landskolerne burde undervisningstiden være 5 timer, daglig istedet for 4 timer som for tiden, dog med et par timers afkortning for småbørn fra 6-9 år og ligeledes for de ældeste børn fra 11-13 år, for de sidstes vedkommende for at sætte dem i stand til at hjælpe med ved deres forældres arbejde, idet dog de mere lovende af disse børn skulle have den fulde undervisningstid og derved uddannes som bihjælpere for læreren, det blev herefter i reglen kun børnene i 9-11 års, der fik den fulde undervisningstid af 5 timer daglig.
J. A. Garde / H. Hanschiett (?)”
Sammenligningen af disse to kilder: Vore gamle tropekolonier 2 – dansk vestindien, under redaktion af J.Brøndsted og Finansministerets vestindiske kontor, udskilte journalsager RATA reol 22TV. fag c-d pk:” “Kommision og oprør” under Kommisionens indkomne skrivelser 8 jan. 1879 – 20 marts 1879. er ret interessante.
Anordningen er betydelig mere moderat i sit ordforråd end brevet, der er ret hård og tydeligt tager parti for de hvide. Jeg tror ikke at sætningen “for de sidstes vedkommende for at sætte dem i stand til at hjælpe med ved deres forældres arbejde, idet dog o.s.v.” er møntet på de hvide, da det ikke var særligt realistisk, at disse hjalp til med deres forældres arbejde. De mest lovende af børnene skulle gå længere tid i skole, men det er da klart, at børn af slaver ikke i starten vil kunne klare sig i skolen, så dette underbygger yderligere formodningen om, at ordningen i høj grad favoriserede de hvide.
Af reformer kom der yderligere den 9 juni 1884 en, som gjaldt vejvæsenet på St. Croix. Den afløste vejreglementet af 1820. Den 29-11-1884 forelå en anordning om tilvejebringelse af sundhedsvedtægter på St. Croix, og 30 marts 1886 kunne man udstede bekendtgørelser om sådanne vedtægter dels for de 2 byer og dels for landdistriktet. På landet blev det påbudt, at der ikke måtte findes ukrudt, skarn, affald eller urent vand i en afstand af 20 fod fra boligerne. Svin måtte heller ikke findes el. holdes i nærheden af bebyggelsen, selv hestestaldene kunne kræves fjernet fra plantagebyerne. Arbejderboliger skulle på opfordring hvidtes indvendig. Ligeledes blev det pålagt myndighederne at træffe særlige foranstaltninger i tilfælde af epidemier og over for spedalske. Endvidere indledte man foranstaltninger mod barnedødeligheden. Den 2 november 1885 blev et velordnet jordemodervæsen oprettet. I 1884 oprettedes Dronning Louises børnehospital i Christianssted. For at begrænse det stigende spiritusforbrug indførtes regler for, hvem og hvornår man måtte udskænke stærke drikke. Et endnu mere vidtgående initiativ blev taget af Arendrup helt på egen hånd. Han lod en af regeringens plantager udstykke til 37 husmandsbrug, som blev tildelt tidligere negerformænd.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16