Konsekvenserne af slaveriets ophævelse og oprøret i 1878 (10)

Gammel kort fra 1767 over øen Sainte Croix. Kilde: www. kb.dk 060112

Efter slavernes frigivelse opstod der store problemer, både for den sorte – og den hvide mands befolkningsgruppe. Efter en periode med øget produktion kom der nedgangstider, da verdensmarkedet mættes med nye producenter af sukker. Dertil kommer, at plantageejerne efter proklamationen nu skulle udrede løn til arbejderne, hvilket selvfølgelig medførte en betydelig stigning af deres omkostninger ved produktionen af sukker, og udviklingen medførte for slaverne at de nu selv må betale for sygehjælp, føde o.s.v. De blev således på mange områder spændt hårdt for, da lønnen på landet var lille. I håbet om større indtjeningsmuligheder begyndte der nu en udvandring fra land til by. Oveni alt dette kom at De vestindiske Øer i denne periode plagedes af langvarige tørkeperioder. Dette medvirkede til yderlig dårligere kår for begge parter, og negrene begyndte igen at blive oprørslystne.

Fra dansk side prøvede man at rette økonomien op ved at rationalisere bl.a. ved at oprette fælleskogerier (for sukkeret) til afløsning for individuelle kogerier på plantagerne. Mange marknegre havde efterhånden fundet ud af, at fabriksarbejderne i byerne fik en meget højere løn end dem selv og utilfredsheden skærpedes yderligere. Da økonomien var spændt, kunne der ikke gives mere i løn, og dette forværrede situationen yderligere.

Dette udløste et oprør i oktober i 1878 på St.Croix. På skiftedagen den 1. okt. plejede der altid at være mange negre i byerne, Frederikssted og Christianssted. Mange prøvede at få skibslejlighed til de omkringliggende øer, og henad eftermiddagen samledes en del utilfredse negre, der var godt i stødet efter at have drukket en del rom i Frederikssted. Mange prøvede fra forskellig side at tysse gemytterne ned, men mishagsstemningen steg yderligt, da en af arbejderne faldt om i rendestenen, og derefter blev mishandlet af politiet. Politiet forsøgte at få flokken splittet og mishagsstemningen blandt arbejderne steg yderligere. Det lykkedes dog præsten du Bois at få talt gemytterne til ro da han lovede at ville forelægge negrenes krav for myndighederne. ‘Negrene var bl.a. utilfredse med, at plantagenegrene fik mindre i betaling end sukkerkogeriets folk. Årskontrakterne var en ny form for slaveri, pasbestemmelserne ved udvandring var urimelige. Under mødet mellem du Bois og arbejderne kom en kvinde løbende til og fortalte at manden, som politiet havde mishandlet, nu var død. Dette satte gemytterne i kog, og de rasende arbejdere begyndte at løbe mod fortet medbringende sten, som de fyrede løs med. Fra fortet fyrede man advarselsskud, og stemningen steg yderligere. Oprørene slog nu den ydre port på fortet ind, og da de snart efter forsøgte at slå den indre port ind, begyndte kugleregnen fra fortet. Politimesteren sendte nu med meget møje og besvær bud til Christianssted om forstærkning. Man havde kun ca. 60 soldater og lidt ammunition og våben tilbage. Efter midnat fortsatte oprørerne plyndringerne, mord og ildspåsættelser, alt var kaos og oprørerne søgte ifølge kilderne at holde gejsten oppe med rom, som de stjal fra romboderne. De hvide søgte ly i kirkerne og på skibe som lå for anker i havnen. Den 2. oktober ved 18-tiden nåede en forstærkning på 50 soldater fra Christianssted frem til Frederikssted. I Christianssted var man nu også ved at blive urolig ved situationen og man sendte folk ud for at beskytte byen, men oprørerne var endnu ikke nået dertil.

Sider:  0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16