Slaverne var opdelt i husnegre, pakhusnegre, håndværksnegre, marknegre (2)

Parti af landsbyen på Mt. Pleasant på Saint Croix

Da Danmark i 1733 købte St.Croix af Frankrig lå øen næsten øde hen.
Franskmændene havde under Arvefølgekrigen i 1688 -1697 forladt øen, efter først at have afbrændt husene og sløjfet havnen. Så snart salget var i orden, sendtes folk af sted fra Danmark til St. Croix. Da de udsendte folk ankom til øen, begyndte man som noget af det første genopbygningen af fortet. Dette skete på grund af faren for sørøvere og lignende og desuden begyndtes opbygningen af plantagerne. Til dette arbejde indførtes en del slaver fra kolonier i Afrika. Disse slaver var på en grusom og barbarisk måde blevet indfanget af slavejægere, som igen havde solgt dem videre til hvide slavehandlere, som bl.a. førte dem til Dansk Vestindien.

I Vestindien blev slaverne efterhånden klassificeret i 4 klasser, pakhusnegre, husnegre, håndværksnegre og marknegre. Pakhusnegrene er som ordet siger beskæftiget på havnen med bl.a. losning af skibe. Husnegrene blev brugt som tyende hos plantageejerne, og de var rent og pænt klædt på, og endvidere var deres stillinger familiære og livsvarige med pension. Håndværksnegrene var som regel kloge og dygtige og arbejdede med mere betroede stillinger som f.eks. sukkerkogere, opsynsmænd, bombaer i der havde opsynet med marknegrene, og de svang ofte slavepisken for at holde tempoet oppe. Parknegrene er den laveste og talrigste klasse og deres liv var næsten kun arbejde ofte med start kl. 3-4 om morgenen og til kl. 18 kun afbrudt af middagspause på en times tid.

Negrene boede som regel i små lerklinede hytter. På de større plantager var boligforholdene som regel noget bedre, idet man her tit boede i murede huse. Til de såkaldte negerlandsbyer hørte også et hospital og et asyl med læger. Med hensyn til den førnævnte omtale af negrene skal det oplyses at min tillid til kilden (Sophie Petersen: Danmarks gamle tropekolonier) er yderst ringe bl.a. på baggrund al’ oplysningen om at bombaerne svang pisken for at holde tempoet oppe. Dette kan måske tydes derhen at det er mere acceptabel for læserne ( som ofte er hvide mennesker), at en neger slår en neger. Det kan tænkes at skulle dække over den hvide mands grusomhed og virke som et plaster på såret. Oplysningen om at negrene på de større plantager havde bedre boligforhold, viser tydeligt at man prøver på at lokke arbejdere til, da det var noget af et problem at få arbejdskraft og særlig til den ringe betaling og under de dårlige sociale forhold.

Som det fremgår af fotografierne ovenfor og på næste side er der stor forskel på den hvide og den sorte mands bolig.

Sider:  0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16