Badehusene på Vesterstrand ved Ærøskøbing

De maleriske badehuse på Vesterstrand Ærø

På vej med færgen fra Svendborg til Æreskøbing kan man, når man er ved at nærme sig havnen i Æreskøbing,  se de mange smukke og farverige badehuse der er på Vesterstrand på Ærø. De ligger på landtangen Urehoved nord for Ærøskøbing og her finder man strandenge, som i nord ender i et morænelandskab.

Nogle af badehusene er næsten 100 år gamle og danner udgangspunkt for mange familiers søndagsudflugt, når vejret og badestranden lokker folk ud i den storslåede og friske natur, der er umiddelbart udenfor døren. For at bevare miljøet og atmosfæren skal husene forblive, som de er. Der må ikke laves udbygninger eller omforandringer. Husene står på lejet grund og der må ikke overnattes i dem.

Foto Lars Bjørnsten Odense 2016