Med disse reformer i \u00e5rene l 83-86 var flere af de punkter kommissionen i 1879 havde opstillet opfyldt. Hvis man ser tilbage p\u00e5 tiden, da slaveriet oph\u00f8rte ved lov, ser man, at disse reformer er et meget stort fremskridt p\u00e5 vejen til, at negrene kan sikres betryggende forhold. Men mange fik ogs\u00e5 \u00f8jnene op for det, der skete udenfor De vestindiske \u00d8er. Dette medf\u00f8rte en stor udvandring fra St. Croix og de andre \u00f8er. Manglen p\u00e5 arbejdere medf\u00f8rte, at man blev n\u00f8dt til at rationalisere plantagerne.<\/p>\n
Det er mit indtryk, at kilderne maske ikke altid skildrer begivenhederne korrekt, men at de i h\u00f8j grad er farvet af de personer, der har nedskrevet dem. Da jeg antager, at de f\u00e6rreste negre dengang kunne skrive og l\u00e6se er dette yderlig en bekr\u00e6ftelse af det f\u00f8rn\u00e6vnte, og skolereformen kom jo p\u00e5 et forholdsvis sent tidspunkt. Alt ialt m\u00e5 man sige, at kilderne er meget pr\u00e6get af den tids politiske system. Disse m\u00e5ske ret ensidige synspunkter skyldes ikke alene kilderne, men ogs\u00e5 forholdene p\u00e5 stedet. S\u00e5ledes skriver en en kilde (20) “at n\u00e6sten alle forhold medf\u00f8rte at St.Croix m\u00e5tte blive en meget konservativ \u00f8: den havde en isoleret beliggenhed, d\u00e5rlig eller sj\u00e6len forbindelse med andre landbrugs\u00f8er, hvor forholdene i \u00f8vrigt var af en s\u00e5dan natur, at ny impulser ikke var at vente fra dem. Alt nyt blev modtaget af planterne med st\u00f8rste mistro og uvilje”. En yderligere bekr\u00e6ftelse p\u00e5 at St. Croix er en konservativ styret \u00f8 viser kilden (21) som skriver: ” at det ikke er uden berettigelse, n\u00e5r et medlem i kolonialr\u00e5det, fra hvis side der i en \u00e5rr\u00e6kke er k\u00e6mpet for en friere udvikling af \u00f8ens arbejderforhold sp\u00f8rger om en guvern\u00f8r nogensinde siden emancipationen har haft andre anskuelser end planternes med hensyn til den talrige del af befolkningen, der ikke er repr\u00e6senteret, arbejderbefolkningen p\u00e5 landet “.<\/p>\n
Denne udtalelse underbygger den mening, at negrene eller arbejderbefolkningen p\u00e5 alle omr\u00e5der (n\u00e6sten da) var et redskab i det hvide folks h\u00e6nder. Det er ret bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt at s\u00e5danne synspunkter er blevet trykt, da H\u00f8jre havde regeringsmagten, og de n\u00e6vnte udtalelser er jo ikke sammenfaldende med H\u00f8jres interesser.<\/p>\n
Skal man i dag fors\u00f8ge at vurdere negeropr\u00f8ret p\u00e5 St. Croix m\u00e5 man erkende det berettigede i at \u00f8ens befolkning protesterede mod de nedv\u00e6rdigende forhold. Overalt i verden har en b\u00f8lge af lignende opr\u00f8r betydet, at slaveriet de fleste steder er forsvundet. Denne kamp har v\u00e6ret h\u00e5rd fordi de \u00f8konomiske interesser gik imod en human behandling af slaverne. Efterh\u00e5nden er mentaliteten \u00e6ndret derhen at man p\u00e5 papiret erkender ethvert menneskes ret til at leve frit.<\/p>\n
Vi danske er vist ofte tilb\u00f8jelige til, at falde andre kolonimagter i ryggen og bebrejde dem deres m\u00e5de at gribe problemerne an p\u00e5. Men her
\nser vi jo, at den m\u00e5de vi selv reagerede p\u00e5 ikke st\u00e5r tilbage med hensyn til grusomhed og diskrimination. Vort “held” er at vi ret tidligt “kom af med” vore besiddelser ude i verden. Derfor har vi ikke haft raceproblemet inde p\u00e5 livet, og som f\u00f8lge heraf har det v\u00e6ret let at sidde p\u00e5 afstand og give gode r\u00e5d.<\/p>\n
Lars Bj\u00f8rnsten 1HF 1d maj 1971<\/p>\n
Sider:<\/strong> \u00a00<\/a> \u00a0 1<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a> \u00a05<\/a> \u00a06<\/a> \u00a07<\/a> \u00a08<\/a> \u00a09<\/a> \u00a010<\/a> \u00a011<\/a> \u00a012<\/a> \u00a013<\/a> \u00a014<\/a> \u00a015<\/a> \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Med disse reformer i \u00e5rene l 83-86 var flere af de punkter kommissionen i 1879 havde opstillet opfyldt. Hvis man ser tilbage p\u00e5 tiden, da slaveriet oph\u00f8rte ved lov, ser man, at disse reformer er et meget stort fremskridt p\u00e5 vejen til, at negrene kan sikres betryggende forhold. Men mange fik ogs\u00e5 \u00f8jnene op for … L\u00e6s mere Forholdet mellem hvide og sorte og herunder afslutning af opgaven (15)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/588"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=588"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/588\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":636,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/588\/revisions\/636"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=588"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}