{"id":574,"date":"2016-12-29T13:14:30","date_gmt":"2016-12-29T13:14:30","guid":{"rendered":"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=574"},"modified":"2017-02-05T22:45:05","modified_gmt":"2017-02-05T22:45:05","slug":"proklamation-3-juli-1848-om-ophaevelse-af-slaveriet-9","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=574","title":{"rendered":"Proklamation 3. juli 1848 om oph\u00e6velse af slaveriet (9)"},"content":{"rendered":"

(9) I 1847 udsendte kongen i Danmark Reskriptet om Emancipationen, if\u00f8lge hvilket ejernes r\u00e5dighed over de ufri skulle oph\u00f8re efter 12 \u00e5rs forl\u00f8b, samt at b\u00f8rn af ufri var frie fra f\u00f8dselen. Dette er et vidnesbyrd om, at slaveriet efterh\u00e5nden var ved at blive ilde set af menigmand i Danmark, eller det kan t\u00e6nkes, at man har villet bibeholde det gode forhold til slaverne som von Scholten havde s\u00f8rget for. Von Scholten mente if\u00f8lge kilden (10) at den lange overgangsperiode var \u00f8nskelig fordi negrene endnu ikke var modne til friheden. Senere beretter kilden (10) at von Scholten var modstander af kongens m\u00e5de at l\u00f8se problemet pa, men at han ikke var i stand til at fremkalde en anden l\u00f8sning. Man kan da ikke sige, at noget er \u00f8nskeligt og s\u00e5 samtidig v\u00e6re modstander af dette. Det er da modstridende oplysninger og det mener jeg, at kilden her giver udtryk for. Men skal jeg sk\u00f8nne, hvad der er det rigtigste m\u00e5 det v\u00e6re det sidste synspunkt, da bl.a. flere kilder peger i den retning, og dette fremg\u00e5r ogs\u00e5 af det f\u00f8romtalte.<\/p>\n

Negrene var meget imod ordningen, og da man h\u00f8rte nys om Februarrevolutionen i Frankrig og om negeropr\u00f8ret p\u00e5 de franske Antiller begyndte det straks at koge i de indf\u00f8dte p\u00e5 De vestindiske \u00d8er. Kort efter udbr\u00f8d der, da ogs\u00e5 opr\u00f8r p\u00e5 St. Croix i 1848. Opr\u00f8ret var dog mere moderat end det p\u00e5 St. Jan i 1733, hvor der blev brugt meget barbariske metoder. S\u00e5 snart generalguvern\u00f8r von Scholten fik underretning om opr\u00f8ret meddelte han fra Fortpladsen i Frederikssted en proklamation til slaverne.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Kilde: 11<\/p>\n

Proklamationen fra den 3. juli 1848 g\u00f8r vitterligt:<\/p>\n

1. Alle ufrie p\u00e5 de danske vestindiske \u00f8er er fra dags dato frigivne.
\n2. Negerne p\u00e5 plantagerne beholde i 3 m\u00e5neder fra dato brugen af de huse og provisionsgrunde, hvoraf de nu er i besiddelse.
\n3. Arbejde betales for Fremtiden efter overenskomst, hvoimod allowance oph\u00f8rer.
\n4. Underholdningen af gamle og svage, som er ude af stand til at arbejde, afholdes indtil n\u00e6rmere bestemmelse af deres forrige ejere.<\/p>\n

Von Scholten skulle omkring tidspunktet for proklamationen i 1848, v\u00e6re svagelig og ikke i stand til at optr\u00e6de med sin gamle kraft. Plantageejerne var rasende over proklamationen, og den syge von Scholten m\u00e5tte i nattens muld og m\u00f8rke forlade \u00f8en.\u00a0Disse oplysninger peger i retning af, at man s\u00f8ger at undskylde proklamationen med von Scholtens sygdom og svagelighed. Men von Scholten skulle if\u00f8lge andre oplysninger v\u00e6re en streng og st\u00e6rk mand, der kunne f\u00e5 sine meninger igennem, og fordi man er syg og gammel forn\u00e6gter man da ikke alle sine ideer. Tv\u00e6rtimod ville en mand som von Scholten sikkert s\u00e6tte alt ind p\u00e5 at gennemf\u00f8rt dem, inden han tog sin afsked. M\u00e5den han forlod St. Croix p\u00e5 er efter min mening ikke fuldst\u00e6ndig klarlagt. Det kunne m\u00e5ske t\u00e6nkes, at hans modstander i nattens mulm og m\u00f8rke bortf\u00f8rte ham til retsforf\u00f8lgelse i Danmark.<\/p>\n

Sider:<\/strong> \u00a00<\/a> \u00a0 1<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a> \u00a05<\/a> \u00a06<\/a> \u00a07<\/a> \u00a08<\/a> \u00a09<\/a> \u00a010<\/a> \u00a011<\/a> \u00a012<\/a> \u00a013<\/a> \u00a014<\/a> \u00a015<\/a> \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

(9) I 1847 udsendte kongen i Danmark Reskriptet om Emancipationen, if\u00f8lge hvilket ejernes r\u00e5dighed over de ufri skulle oph\u00f8re efter 12 \u00e5rs forl\u00f8b, samt at b\u00f8rn af ufri var frie fra f\u00f8dselen. Dette er et vidnesbyrd om, at slaveriet efterh\u00e5nden var ved at blive ilde set af menigmand i Danmark, eller det kan t\u00e6nkes, at … L\u00e6s mere Proklamation 3. juli 1848 om oph\u00e6velse af slaveriet (9)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/574"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=574"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/574\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":630,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/574\/revisions\/630"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}