{"id":560,"date":"2016-12-29T12:54:17","date_gmt":"2016-12-29T12:54:17","guid":{"rendered":"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=560"},"modified":"2016-12-29T14:50:33","modified_gmt":"2016-12-29T14:50:33","slug":"lemlaestelse-af-slaver-og-sukkerproduktionen-i-dansk-vestindien-7","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=560","title":{"rendered":"Leml\u00e6stelse af slaver og sukkerproduktionen i Dansk Vestindien (7)"},"content":{"rendered":"

Leml\u00e6stelse af slaver og sukkerproduktionen i Dansk Vestindien (7)<\/strong><\/p>\n

Til de f\u00f8rn\u00e6vnte paragraffer ( se her!<\/a>\u00a0) kan der knyttes nogle kommentarer. Set med mine \u00f8jne virker leml\u00e6stelse af slaverne kun til ulempe for plantageejeren. Hvis en slave mistede benet blev arbejdsindsatsen nedsat. Ligesom en afhugning af \u00f8ret m\u00e5 have betydet, at slaven har sv\u00e6rt ved at adlyde ordrer. I alle disse lovparagraffer afspejles en god portion af hvad den hvide mand stod for. Det er ligesom at man f\u00f8lte sig noget truet af det sorte flertal og for at opveje dette og andre problemer, som man ikke form\u00e5r at l\u00f8se ad velvillighedens vej, m\u00e5 man gribe til en efter nutidens m\u00e5lestok urimelige h\u00e5rde midler.<\/p>\n

De hvide havde sikkert ogs\u00e5 god grund til at f\u00f8le sig truet. Erfaringerne fra opr\u00f8ret p\u00e5 St. Jan i 1733 havde bel\u00e6rt dem om, at negrene i deres kamp for bedre forhold ikke afholdt sig fra at tage grusomme midler i anvendelse.<\/p>\n

I to perioder, f\u00f8rst fra 1801-1802 og senere fra 1807-1814, var \u00f8erne besat af engl\u00e6nderne. Hertil kom, at der efter en gunstig periode for sukkereksporten ogs\u00e5 opstod problemer med denne. Priserne faldt st\u00e6rkt, hvilket medf\u00f8rte at mange plantageejere gik fallit og kom i stor g\u00e6ld. Dog ber\u00f8rtes det vestindiske m\u00e5lemiddel “Courant” ikke af pengekrisen i Danmark, der jo f\u00f8rte til statsbankerotten i 1813. Vort raffinerede sukker fik konkurrence fra Hamburg og England hvorfor man gik over til at udf\u00f8re r\u00e5sukker, som ikke l\u00e6ngere var underlagt \u00d8resundstold og som derfor bedre kunne klare sig i konkurrencen. (7)<\/p>\n

I 1833 blev Vestindien handelen frigivet og nu gik det for alvor tilbage med den danske indflydelse. Fremmede skibe afl\u00f8ste de danske i sejladsen p\u00e5 \u00f8erne, og der kom fremtidig kun 10-12 skibe \u00e5rligt fra K\u00f8benhavn mod 50-70 skibe \u00e5rligt i perioden 1816-1818. Sukkerindf\u00f8rslen til K\u00f8benhavn sank fra 2o mill. Pd. sukker \u00e5rligt til kun ca. 9 mill. Pd.<\/p>\n

En anden kilde (8) h\u00e6vder, at forholdene i 1830 l\u00e5 adskilligt anderledes. Prisen p\u00e5 sukker havde n\u00e5et bunden i 1829 og afl\u00f8stes fra nu af af en j\u00e6vn stigning op til omkring 1840. Danmarks monopolstilling havde ud fra et plantageejersynspunkt haft sin berettigelse under depressionen, hvor det var forbundet med de st\u00f8rste vanskeligheder at fa sukkeret afsat p\u00e5 andre markeder. Denne berettigelse faldt begyndelsen af 1830′ erne bort idet eftersp\u00f8rgelsen fra Amerika voksede st\u00e6rkt s\u00e5ledes at hele produktionen nemt kunne afs\u00e6ttes.<\/p>\n

Sider:<\/strong> \u00a00<\/a> \u00a0 1<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a> \u00a05<\/a> \u00a06<\/a> \u00a07<\/a> \u00a08<\/a> \u00a09<\/a> \u00a010<\/a> \u00a011<\/a> \u00a012<\/a> \u00a013<\/a> \u00a014<\/a> \u00a015<\/a> \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Leml\u00e6stelse af slaver og sukkerproduktionen i Dansk Vestindien (7) Til de f\u00f8rn\u00e6vnte paragraffer ( se her!\u00a0) kan der knyttes nogle kommentarer. Set med mine \u00f8jne virker leml\u00e6stelse af slaverne kun til ulempe for plantageejeren. Hvis en slave mistede benet blev arbejdsindsatsen nedsat. Ligesom en afhugning af \u00f8ret m\u00e5 have betydet, at slaven har sv\u00e6rt ved … L\u00e6s mere Leml\u00e6stelse af slaver og sukkerproduktionen i Dansk Vestindien (7)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/560"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=560"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/560\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":628,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/560\/revisions\/628"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=560"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}