{"id":490,"date":"2016-12-28T16:09:11","date_gmt":"2016-12-28T16:09:11","guid":{"rendered":"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=490"},"modified":"2016-12-29T14:48:01","modified_gmt":"2016-12-29T14:48:01","slug":"2-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=490","title":{"rendered":"Slaverne var opdelt i husnegre, pakhusnegre, h\u00e5ndv\u00e6rksnegre, marknegre (2)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Parti af landsbyen p\u00e5 Mt. Pleasant p\u00e5 Saint Croix<\/p>\n

Da Danmark i 1733 k\u00f8bte St.Croix af Frankrig l\u00e5 \u00f8en n\u00e6sten \u00f8de hen.
\nFranskm\u00e6ndene havde under Arvef\u00f8lgekrigen i 1688 -1697 forladt \u00f8en, efter f\u00f8rst at have afbr\u00e6ndt husene og sl\u00f8jfet havnen. S\u00e5 snart salget var i orden, sendtes folk af sted fra Danmark til St. Croix. Da de udsendte folk ankom til \u00f8en, begyndte man som noget af det f\u00f8rste genopbygningen af fortet. Dette skete p\u00e5 grund af faren for s\u00f8r\u00f8vere og lignende og desuden begyndtes opbygningen af plantagerne. Til dette arbejde indf\u00f8rtes en del slaver fra kolonier i Afrika. Disse slaver var p\u00e5 en grusom og barbarisk m\u00e5de blevet indfanget af slavej\u00e6gere, som igen havde solgt dem videre til hvide slavehandlere, som bl.a. f\u00f8rte dem til Dansk Vestindien.<\/p>\n

I Vestindien blev slaverne efterh\u00e5nden klassificeret i 4 klasser, pakhusnegre, husnegre, h\u00e5ndv\u00e6rksnegre og marknegre. Pakhusnegrene er som ordet siger besk\u00e6ftiget p\u00e5 havnen med bl.a. losning af skibe. Husnegrene blev brugt som tyende hos plantageejerne, og de var rent og p\u00e6nt kl\u00e6dt p\u00e5, og endvidere var deres stillinger famili\u00e6re og livsvarige med pension. H\u00e5ndv\u00e6rksnegrene var som regel kloge og dygtige og arbejdede med mere betroede stillinger som f.eks. sukkerkogere, opsynsm\u00e6nd, bombaer i der havde opsynet med marknegrene, og de svang ofte slavepisken for at holde tempoet oppe. Parknegrene er den laveste og talrigste klasse og deres liv var n\u00e6sten kun arbejde ofte med start kl. 3-4 om morgenen og til kl. 18 kun afbrudt af middagspause p\u00e5 en times tid.<\/p>\n

Negrene boede som regel i sm\u00e5 lerklinede hytter. P\u00e5 de st\u00f8rre plantager var boligforholdene som regel noget bedre, idet man her tit boede i murede huse. Til de s\u00e5kaldte negerlandsbyer h\u00f8rte ogs\u00e5 et hospital og et asyl med l\u00e6ger. Med hensyn til den f\u00f8rn\u00e6vnte omtale af negrene skal det oplyses at min tillid til kilden (Sophie Petersen: Danmarks gamle tropekolonier) er yderst ringe bl.a. p\u00e5 baggrund al’ oplysningen om at bombaerne svang pisken for at holde tempoet oppe. Dette kan m\u00e5ske tydes derhen at det er mere acceptabel for l\u00e6serne ( som ofte er hvide mennesker), at en neger sl\u00e5r en neger. Det kan t\u00e6nkes at skulle d\u00e6kke over den hvide mands grusomhed og virke som et plaster p\u00e5 s\u00e5ret. Oplysningen om at negrene p\u00e5 de st\u00f8rre plantager havde bedre boligforhold, viser tydeligt at man pr\u00f8ver p\u00e5 at lokke arbejdere til, da det var noget af et problem at f\u00e5 arbejdskraft og s\u00e6rlig til den ringe betaling og under de d\u00e5rlige sociale forhold.<\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af fotografierne ovenfor og p\u00e5 n\u00e6ste side er der stor forskel p\u00e5 den hvide og den sorte mands bolig.<\/p>\n

Sider:<\/strong> \u00a00<\/a> \u00a0 1<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a> \u00a05<\/a> \u00a06<\/a> \u00a07<\/a> \u00a08<\/a> \u00a09<\/a> \u00a010<\/a> \u00a011<\/a> \u00a012<\/a> \u00a013<\/a> \u00a014<\/a> \u00a015<\/a> \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Parti af landsbyen p\u00e5 Mt. Pleasant p\u00e5 Saint Croix Da Danmark i 1733 k\u00f8bte St.Croix af Frankrig l\u00e5 \u00f8en n\u00e6sten \u00f8de hen. Franskm\u00e6ndene havde under Arvef\u00f8lgekrigen i 1688 -1697 forladt \u00f8en, efter f\u00f8rst at have afbr\u00e6ndt husene og sl\u00f8jfet havnen. S\u00e5 snart salget var i orden, sendtes folk af sted fra Danmark til St. Croix. … L\u00e6s mere Slaverne var opdelt i husnegre, pakhusnegre, h\u00e5ndv\u00e6rksnegre, marknegre (2)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/490"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=490"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/490\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":623,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/490\/revisions\/623"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=490"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}