{"id":476,"date":"2016-12-28T16:06:38","date_gmt":"2016-12-28T16:06:38","guid":{"rendered":"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=476"},"modified":"2016-12-29T14:47:37","modified_gmt":"2016-12-29T14:47:37","slug":"dansk-vestindien-og-slaveriet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=476","title":{"rendered":"Dansk Vestindien og slaveriet (1)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Christiansted paa St. Croix \u00a0Kilde: kb.dk<\/p>\n

Da jeg har valgt at skrive en opgave om “Oktobernegrenes opr\u00f8r p\u00e5 St. Croix i 1878” vil det v\u00e6re rimeligt at beskrive de sociale og arbejdsm\u00e6ssige forhold f\u00f8r og efter dette tidspunkt , dog s\u00e5ledes at kun de v\u00e6sentligste reformer afledt af opr\u00f8ret i 1878 er n\u00e6vnt. Dette er gjort for at begr\u00e6nse emnets omfang. Da opr\u00f8ret efter min mening tager sit udgangspunkt ved indf\u00f8relsen af slaver p\u00e5 St. Croix i 1733 vil det v\u00e6re rimeligt at besk\u00e6ftige sig en del med forholdene i denne periode. Jeg har bestr\u00e6bt mig p\u00e5 at koncentrere mig om forholdene p\u00e5 St. Croix, men da \u00f8en har modtaget p\u00e5virkninger fra de omkringliggende \u00f8er, har dette vist sig n\u00e6sten umuligt. Opbygningen af opgaven er s\u00e5 vidt muligt sket i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n

Dansk Vestindien bestod af \u00f8erne St. Thomas, St. Croix og St. Jan samt en del mindre \u00f8er. Det antages , at Columbus har opdaget \u00f8erne p\u00e5 sin anden rejse til den nye verden i \u00e5ret 1493. Det f\u00f8rste stykke tid efter opdagelsen fik handelsm\u00e6nd fra mange lande interesse i \u00f8erne, da mulighederne for at dyrke tropiske afgr\u00f8der var tilstede her. P\u00e5 nogle af disse togter deltog ogs\u00e5 danske handelsfolk, ligesom de danske konger viste stor interesse for, at Danmark skulle f\u00e5 andel i goder s\u00e5som sukker, bomuld, tobak og \u00e6dle tr\u00e6sorter m.m. Efter flere forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at indtage og bes\u00e6tte St.Thomas lykkedes det endelig i 1672. Samtidig med indtagelsen blev koloniloven proklameret. Derefter begyndte opbygningen af plantagerne systematisk og til dette arbejde indf\u00f8rte man negerslaver fra de nyanlagte danske kolonier p\u00e5 Guineakysten i Afrika.
\nDa der var en del vanskeligheder med opdyrkningen p\u00e5 St.Thomas besluttede regeringen i 1733 at k\u00f8be den n\u00e6rliggende \u00f8 St. Croix.<\/p>\n

Denne \u00f8 havde f\u00f8rt en omtumlet tilv\u00e6relse, indtil Danmark i 1733 k\u00f8bte \u00f8en af Frankrig. Det viste sig, at det var et godt k\u00f8b Danmark havde gjort, da St. Croix var yderst frugtbar og \u00f8en blev snart en stor sukkerproducent. Samtidig med at man fik en stor sukkerproduktion i gang opstod der store sociale problemer for plantagearbejderne. I 1803 oph\u00e6vedes slaveriet delvis, og dermed forbedredes de sociale forhold for arbejderne. Dette lod arbejderne sig dog ikke n\u00f8jes med, hvorfor der snart opstod kontroverser imellem ejere og arbejdere. I 1849 udbryder en \u00e5ben opstand p\u00e5 St.Croix. p\u00e5 grund af arbejdernes utilfredshed. Denne og andre utilfredsheder f\u00f8rer en del med sig I og det er dette jeg i det f\u00f8lgende vil forklare lidt n\u00f8jere.\u00a0Forts\u00e6ttes p\u00e5\u00a0de nedenst\u00e5ende\u00a0sider!<\/p>\n

Sider:<\/strong> \u00a00<\/a> \u00a0 1<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a> \u00a05<\/a> \u00a06<\/a> \u00a07<\/a> \u00a08<\/a> \u00a09<\/a> \u00a010<\/a> \u00a011<\/a> \u00a012<\/a> \u00a013<\/a> \u00a014<\/a> \u00a015<\/a> \u00a016<\/a><\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Christiansted paa St. Croix \u00a0Kilde: kb.dk Da jeg har valgt at skrive en opgave om “Oktobernegrenes opr\u00f8r p\u00e5 St. Croix i 1878” vil det v\u00e6re rimeligt at beskrive de sociale og arbejdsm\u00e6ssige forhold f\u00f8r og efter dette tidspunkt , dog s\u00e5ledes at kun de v\u00e6sentligste reformer afledt af opr\u00f8ret i 1878 er n\u00e6vnt. Dette er … L\u00e6s mere Dansk Vestindien og slaveriet (1)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/476"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=476"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/476\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":622,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/476\/revisions\/622"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}