{"id":297,"date":"2016-12-21T13:34:41","date_gmt":"2016-12-21T13:34:41","guid":{"rendered":"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=297"},"modified":"2017-01-01T17:09:03","modified_gmt":"2017-01-01T17:09:03","slug":"297-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=297","title":{"rendered":"Artikel fra “Historie og Samtidsorientering” september 1982"},"content":{"rendered":"

<\/p>\n

\u00bbKarlslunde f\u00f8r og nu – og lidt om fremtiden\u00ab<\/span><\/b><\/p>\n

Af Lars Bj\u00f8rnsten<\/b><\/p>\n

\u00a0Artikel fra “Historie og Samtidsorientering” september 1982
\n<\/b>
\nDette blev titlen p\u00e5 et undervisningsforl\u00f8b, som en 4. klasse lavede p\u00e5 Karlslunde Skole i slutningen af \u00e5ret 1981. Klassens l\u00e6rer, Lars Bj\u00f8rnsten, redeg\u00f8r i artiklen for undervisningsforl\u00f8bets tilblivelse, gennemf\u00f8relse og resultat. Se elevernes produkter her!<\/a><\/p>\n

<\/i>
\nHvad motiverede os til at arbejde med lokalsamfundet? <\/b><\/p>\n

Vi har i klassen flere gange haft diskussioner og emner, der har re\u00adlationer til lokalsamfundet. Karlslundes umiddelbare beliggenhed ved Karlslunde mose, Br\u00f8dmosen og K\u00f8ge bugt har p\u00e5 forskellig m\u00e5de pr\u00e6get indholdet i undervisning i 3.-4. klasse. S\u00e5ledes er der i udkanten af moserne fundet flere oldtidsbopladser og oldtidsfund. Disse aktuelle fund samt det lille hefte om \u00bbStenalderen\u00ab, som museerne i Roskilde amt har udgivet, har v\u00e6ret med til at v\u00e6kke elevernes interesse. Vi har desuden ved hj\u00e6lp af bl.a. \u00e6ldre og nye luftfotografier over lokalomr\u00e5det dr\u00f8ftet omr\u00e5dets \u00e6ndringer fra at v\u00e6re et landbrugs- og gartneriomr\u00e5de til at v\u00e6re et omr\u00e5de, der er pr\u00e6get af boligomr\u00e5der, erhvervskvarterer, motorveje, S-tog, institutioner m. m.
\nI for\u00e5ret 1981 har jeg v\u00e6ret med i et meget inspirerende p\u00e6dagogisk udviklingsarbejde, i DLH-regi, hvor vi unders\u00f8gte elevernes forhold til lokalmilj\u00f8et og de samfundsprocesser, som \u00e6ndrer lokalsamfundets natur.
\nDa jeg oplevede, at elevernes og min interesse s\u00e5ledes var sammenfaldende, var det oplagt denne gang at tage fat p\u00e5 lokalsamfundet, set i et historisk perspektiv.<\/p>\n

Hvad var ideen? <\/b><\/p>\n

Udgangspunktet for arbejdet skulle v\u00e6re Karlslundeomr\u00e5det, som eleverne har et vist kendskab til, men som de \u00f8nskede at kende endnu bedre. Inden vi startede for \u00bbalvor\u00ab, havde jeg spekuleret over, hvordan vi kunne arbejde med emnet p\u00e5 en nem og overkommelig m\u00e5de. Hvilken angrebsmodel skulle vi anvende p\u00e5 emnet?<\/p>\n

Jeg fandt frem til nedenst\u00e5ende angrebsmodel:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Der er to indfaldsvinkler i modellen: Den vandrette indfaldsvinkel, hvor eleverne besk\u00e6ftiger sig med m\u00f8llen i fortid, nutid og fremtid. Den lodrette indfaldsvinkel, hvor eleverne besk\u00e6ftiger sig med sammenh\u00e6ngen mellem f. eks. kirken, m\u00f8llen og Karlslundeg\u00e5rden i 1700-1800 tallet. Eleverne skulle beskrive forholdene dengang. Oplysningerne skulle de skaffe sig ved at unders\u00f8ge lokaliteterne. Endvidere kunne hj\u00e6lp f\u00e5s af l\u00e6rer og for\u00e6ldre. Kunne eleverne ikke skaffe sig oplysninger, m\u00e5tte de pr\u00f8ve at t\u00e6nke sig til\u00adbage som dreng\/pige i 1700-1800 tallet.<\/p>\n

Hvad ville vi? <\/b><\/p>\n

f\u00e5 en viden om, hvordan lokalsamfundet s\u00e5 ud i gamle dage i forhold til i dag l\u00e6re om, hvordan vi skaffer os viden om de forskellige lokaliteter pr\u00f8ve at indsamle oplysninger om lokalsamfundet f\u00e5 en forst\u00e5else af, hvordan tingene h\u00e6nger sammen i gamle dage og i dag pr\u00f8ve at vurdere om, hvordan lokaliteten vil se ud \u00e5r 2050 l\u00e6re at iagttage lokaliteterne og at tegne disse, som man oplever dem lave en boglet hefte om lokalsamfundet.
\n
\nHvem er vi? <\/b><\/p>\n

En 4. klasse p\u00e5 Karlslunde skole i Greve kommune med 18 elever. Greve kommune er en udviklingskommune, der p\u00e5 ca. 10 \u00e5r har fordoblet indbyggerantallet, som i dag er ca. 40.000. KarIslundeomr\u00e5det det er et udpr\u00e6get parcelhusomr\u00e5de med lidt r\u00e6kkehusbebyggelse. Endvidere er der et industrikvarter.
\nJeg har haft klassen siden 1. kl., og jeg har dem nu i matematik, formning, historie, geografi og biologi, dvs. i alt ni timer ugentlig. Undervisningsplanen giver mulighed for periodel\u00e6sning i orienteringsfagene, hvilket vi altid har benyttet os af.<\/p>\n

Hvad gjorde vi ? <\/b><\/p>\n

Vi diskuterede ide, form\u00e5l og model i klassen og blev enige om at arbejde videre med emnet. Da der umiddelbart herefter var for\u00e6ldrem\u00f8de i klassen, orienterede jeg for\u00e6ldrene om det forest\u00e5ende arbejde. I n\u00e6ste time i klassen fandt vi lokaliteter eller ting, som vi kunne t\u00e6nke os at besk\u00e6ftige os med. Spektret var stort og g\u00e5r fra autov\u00e6rkstedet p\u00e5 landevejen, k\u00e6lkebakken (som er en st\u00f8jvold), Kildeg\u00e5rd, Karlslunde mose, t\u00f8jforretningen til oldtidsh\u00f8jen. Det blev til ca. 50 forslag, som alle blev skrevet op p\u00e5 tavlen. Vi kom hurtigt ind i problemet \u00bbhvad er lokalsamfundet\u00ab? Vi n\u00e5ede frem til, at det var det omr\u00e5de, hvor vi f\u00e6rdes til hverdag, herunder skole, fritid og bolig.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/span>
\nMejeriet i Karlslunde\u00a0<\/b>1981
\n<\/b><\/p>\n

Tekst:\u00a0I gamle dage p\u00e5 mejeriet havde de hestevogn og m\u00e6lken kom fra S\u00f8nderg\u00e5rd og Vesterg\u00e5rds k\u00f8er m\u00e6lken var i store m\u00e6lkejunger.
\nI dag er der ingen, som arbejder p\u00e5 mejeriet og man bruger det som vaskek\u00e6lder.\u00a0I fremtiden bliver\u00a0mejeriet m\u00e5ske nedlagt, s\u00e5 kan man lave noget andet.<\/p>\n

Hvor kan jeg f\u00e5 oplysninger fra? <\/b><\/p>\n

Da eleverne ikke har den store foruds\u00e6tning i at indsamle s\u00e5danne oplysninger, m\u00e5tte vi i f\u00e6llesskab pr\u00f8ve at finde nogle metoder, der kunne anvendes. Udenfor klassens vinduer er Hovedgaden, som jeg brugte som eksempel. Hvordan kan vil jeg f\u00e5 noget at vide om Hovedgaden i fortid, nutid og fremtid? Vi skrev mulighederne op p\u00e5 tavlen:<\/p>\n

a: unders\u00f8g stedet;
\nb: snak med folk, der bor der;
\nc: tal med dine for\u00e6ldre, familie;
\nd: tal med dine kammerater;
\ne: find gl. b\u00f8ger, billeder;<\/p>\n

Hvis man ikke kan f\u00e5 oplysninger, m\u00e5 man pr\u00f8ve at t\u00e6nke sig til det.<\/p>\n

Hvordan f\u00e5r vi struktur p\u00e5 oplysningerne? <\/b><\/p>\n

Jeg havde til det brug lavet et skema med en simpel tredeling: l gamle dage. ..I dag. ..I fremtiden. ..Eleverne skulle s\u00e5 skrive f\u00e6rdigt. Form\u00e5let med dette skema var ogs\u00e5 at sikre, at de tre dimensioner blev beskrevet. Dog kunne det ogs\u00e5 v\u00e6re en ulempe, fordi det kunne medf\u00f8re stereotype besvarelser.<\/p>\n

Hvordan f\u00e5r vi illustreret lokaliteterne? <\/b><\/p>\n

Det nemmeste var at tage billeder med et fotografiapparat, men heftet skulle helst laves af eleverne selv, s\u00e5 derfor tegnede eleverne alle lokaliteterne, og p\u00e5 denne m\u00e5de kunne jeg inddrage formningstimerne i emnearbejdet. Valget af elevernes tegninger som illustrationsmateriale i heftet er sket ud fra den betragtning, at elevernes opm\u00e6rksomhed meget mere rettes mod objektet ved tegneprocessen dvs. er mere unders\u00f8gende og l\u00e6ngerevarende, end ved den fotografiske proces. Desuden er tegningerne et udtryk for en subjektivoplevelse, der afspejler elevernes og dermed nuti\u00addens opfattelse af samfundet. Inden eleverne blev sendt ud at tegne m\u00e5tte jeg give dem nogle almene metodiske oplysninger: at tegne tydeligt; at bruge hele papiret: at f\u00e5 en helhed ud af billedet og om ikke at lave for meget \u00bbpynt\u00ab osv.
\nDa vi p\u00e5 skolen ikke har mulighed for nedfotografering, havde jeg sk\u00e5ret papiret ud i almindeligt postkortformat, s\u00e5ledes at tegningerne kunne bruges direkte i heftet.<\/p>\n

Vi indsamler oplysninger og tegner lokaliteterne <\/b><\/p>\n

Eleverne blev i grupper p\u00e5 to sendt ud til de forskellige lokaliteter. Valget af lokaliteter skete delvist efter elevernes \u00f8nske. Da vi arbej\u00addede med emnet, var det ved overgangen mellem efter\u00e5r og vinter, derfor var det tit sm\u00e5frysende elever med r\u00f8de n\u00e6ser og frosne h\u00e6nder, der kom tilbage efter en lang cykeltur. Resultaterne, de hjembragte var forbavsende gode. For at tage ud er det n\u00f8dvendigt med to sammenh\u00e6ngende timer eller med forst\u00e5else fra klassens \u00f8vrige l\u00e6rere, da det i de fleste tilf\u00e6lde ikke kan n\u00e5es p\u00e5 45 minutter.<\/p>\n

Bearbejdning af det indsamlede materiale <\/b><\/p>\n

Da materialet skulle bruges til heftet, var det n\u00f8dvendigt at stille nogle krav m. h. t. selve ops\u00e6tningen af tekst og billeder, s\u00e5ledes at der kunne skabes ro og klarhed over siderne i heftet. Til dette ar\u00adbejde er det n\u00f8dvendigt at udlevere et hj\u00e6lpeark med linier og hvor de \u00bbforbudte\u00ab omr\u00e5der langs papirets kanter er skraveret. Et hvidt A4 ark l\u00e6gges ovenp\u00e5 hj\u00e6lpearket og f\u00f8rst placeres billedet, hvor\u00adefter teksten skrives p\u00e5 linierne. Dette arbejde kr\u00e6ver megen hj\u00e6lp fra l\u00e6rerens side, og g\u00f8r man ikke som beskrevet, vil det hurtigt g\u00e5 i fisk og se rodet ud. Bagefter forest\u00e5r der et lidt st\u00f8rre ar\u00adbejde for l\u00e6reren med en \u00bbfinpudsning\u00ab af siderne, paginering, indholdsfortegnelse m. m. N\u00e5r dette arbejde er f\u00e6rdigt, skal materialet trykkes, og det kan m\u00e5ske g\u00f8res af en langtidsledig, der er besk\u00e6ftiget p\u00e5 skolens kontor. S\u00f8rg for at kontrollere, om nu sidetal er rig\u00adtigt placeret.
\nEfter trykningen l\u00e6gger eleverne siderne i rigtig orden og siderne kontrolleres ikke en, men tre gange af forskellige elever og til slut heftes siderne.<\/p>\n

Hvad skrev og tegnede eleverne? <\/b><\/p>\n

Det blev til et hefte p\u00e5 60 sider med tekst og tegninger lavet af ele\u00adverne. Der er en del tegninger, der ikke er skrevet tekst til, men teg\u00adningerne er fort\u00e6llende i sig selv. Jeg vil gengive nogle af tingene her med elevernes egne ord og stavefejl.<\/p>\n

K\u00f8bmand i Karlslunde. Hovedgaden 28
\n\u00bbI gamle dage var der en stor sal med bar i det ene hj\u00f8rne, der sam\u00adledes alle mennesker til bal. Nogen gange var der slagsm\u00e5l, n\u00e5r de havde f\u00e5et for meget at drikke. l dag er der en k\u00f8bmandsbutik, der hvor der f\u00f8r var balsal, sk\u00e6nkestue o. v. s. l fremtiden vil vi h\u00e5be den k\u00f8bmandsbutik vil blive der for altid\u00ab.
\nVi m\u00e5 desv\u00e6rre konstatere at butikken lukkede 31.-12.1981 og at dette nu er historie og \u00f8nskedr\u00f8mme, der ikke kunne g\u00e5 i opfyldelse.<\/p>\n

S\u00f8h\u00f8j, en r\u00e6kkehus bebyggelse i Karlslunde
\n\u00bbI garmle dage var S\u00f8h\u00f8j en bondes mark. Han havde f\u00e5r k\u00f8r og sikkert heste. S\u00e5 blev der bygget nogle huse og flere og flere blev der bygget. Idag er der 103 huse. M\u00e6ndene planter tr\u00e6er og buske og den slags i bondes hus bor der stadig mensker og dur. l fremtiden bliver der flere huse og planterne\u00ab.<\/p>\n

Mejeriet i Karlslunde. Mejerivej 8
\n\u00bbI gamle dage p\u00e5 mejeriet havde de flasker, som blev bragt af en hestevogn og m\u00e6lken kom fra s\u00f8nderg\u00e5rd og vesterg\u00e5rds k\u00f8er. M\u00e6lken var i store m\u00e6lkejunger. Idag er der ingen, som arbejder p\u00e5 mejeriet og man bruger det som en vaskek\u00e6lder. I fremtiden blir mejeriet m\u00e5ske nedlagt, s\u00e5 man kan lave noget andet\u00ab.
\nFor kort tid siden l\u00e6ste jeg i en avis, at en arkitekt har planer om at ombygge mejeriet til ejerlejligheder, s\u00e5 fru Andersen m\u00e5 nok finde sig en anden vaskek\u00e6lder i fremtiden.<\/p>\n

Gravh\u00f8jen syd for Karlslundeg\u00e5rden
\n\u00bbI gamle dage da der var krig mellem bopladser er der nok blevet dr\u00e6bt en leder og han er s\u00e5 blevet begravet der i gravh\u00f8jen\u00ab.<\/p>\n

Karlslundehallen. Kongens Enge
\n\u00bbHallen l gamle dage. l gamle dage fandtes der ikke en s\u00e5 flot hal som nu. Jeg tror at der m\u00e5ske var et gammelt tr\u00e6skur til at skifte t\u00f8j i. Brusebad fandtes heller ikke, m\u00e5ske var der en vandslange. Idag er der b\u00e5de kafeteria og brusebad og badmintonsbaner og fine omkl\u00e6dningsrum\u00ab.<\/p>\n

Pumag\u00e5rden i Karlslunde by
\n\u00bbI gamle dage var der en Pumag\u00e5rd, som nu er brandt ned af et lyn. Idag er det en \u00f8de mark, der nogle gange g\u00e5r heste p\u00e5\u00ab.
\nG\u00e5rden hed oprindelig Vaaningstedgaard, men blev i nogle \u00e5r brugt af et engros firma der forhandlede sportsartikler der af navnet Pumag\u00e5rden. Ikke mange b\u00f8rn i Karlslunde kender Vaaningstedgaard, men alle kender eller kendte Pumag\u00e5rden.<\/p>\n

B\u00f8rnehaven M\u00f8llehaven 6
\n\u00bbM\u00f8lleh\u00f8j b\u00f8rnehave. I gamle dage var det en mose. Idag er det en b\u00f8rnehave. I fremtiden bliver det m\u00e5ske et sted for st\u00f8rre b\u00f8rn\u00ab.<\/p>\n

Hvad fik eleverne ud af det? <\/b><\/p>\n

Efter at have fuldf\u00f8rt arbejdet, har vi lavet en evaluering af arbejdet og herunder har eleverne bl. a. givet udtryk for:
\n– Jeg synes, at det var godt, fordi vi havde hele tiden noget at lave.
\n– Jeg har l\u00e6rt meget af det men mest om i gamle dage. I fremtiden kan vi ikke rigtig forestille os det.
\n– Det gode var at vi skulle ud i Karlslunde og tegne huse og butikker.
\n– Det var d\u00e5rligt at vi skulle g\u00e5 rundt og tegne og bagefter skrive. Jeg ville hellere lave noget andet, men det er alligevel rart at vi er f\u00e6rdige nu.
\n– Det var meget sjovt at cykle rundt og tegnede for der kommer al tid nogle og sp\u00f8rger, hvad det er man laver.
\n– Det var d\u00e5rligt at g\u00e5 rundt og skrive og tegne, n\u00e5r det bl\u00e6ser eller\u00a0 regner.
\n– Der var ikke godt, n\u00e5r vi var ude og sp\u00f8rge for nogle gange havde de ikke tid og s\u00e5 sagde de at vi kunne komme senere, men da var det n\u00f8jagtig det samme.
\n– Jeg har l\u00e6rt hvordan man skal arbejde og arbejde sammen.
\n– Det var godt at vi kunne komme ud og snakke med nogen andre end dem man er vant til.
\n– Det var godt vi ikke fik nogen lektier for.
\n– Jeg syntes at Lars forlangte for meget af os.
\n– Nogen steder, hvor vi skulle sp\u00f8rge var der ikke nogen hjemme, s\u00e5 m\u00e5tte vi kigge os omkring og forestille sig hvad der havde v\u00e6ret der .
\n– Lars skulle have set om der var stavefejl for der er masser af stavefejl i bogen.
\n– Billederne havde set meget p\u00e6nere ud, hvis der var kommet farve p\u00e5 dem.<\/p>\n

L\u00e6rerens evaluering <\/b><\/p>\n

Det fremg\u00e5r af beskrivelsen at en stor del af tiden blev brugt til at k\u00f8re eller g\u00e5 ud til lokaliteterne. Dette medf\u00f8rte at der hele tiden var \u00bbgennemtr\u00e6k\u00ab af elever, men jeg opholdt mig det meste af ti\u00adden i klasselokalet som en slags \u00bbbagmand\u00ab, der kunne tr\u00e6de hj\u00e6lpende til. De meget udadvendte aktiviteter bet\u00f8d, at jeg m\u00e5tte g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 alm. cykelregler, h\u00f8flig optr\u00e6den osv. Det var et stort arbejde at renskrive materialet f\u00f8r trykning, en del af det arbejde blev gjort hjemme af eleverne. Det er n\u00f8dvendigt at styre kraftigt men k\u00e6rligt, hvis det ikke skal ende med flip og halvf\u00e6r\u00addige arbejder.
\nJeg m\u00e5 nok erkende, at et er at have en ide og en m\u00e5ls\u00e6tning og noget andet er at realisere alle de gode intentioner, som ligger i ide og m\u00e5ls\u00e6tning. Dette er nok en af l\u00e6rergruppens mangeartede pro\u00adblemer og blev alts\u00e5 ogs\u00e5 mit. Det viste sig nemlig at modellens lodrette indfaldsvinkel var for sv\u00e6r og kr\u00e6vede for megen tid, derfor kastede jeg mig ikke ud i dette, men m\u00e5ske kan vi lave det p\u00e5 et senere tidspunkt. Til arbejdet er der brugt ca. 25 lektioner, heraf er de seks lektioner formning. Vi kunne godt bruge mere tid, men det er min erfaring, at man skal holde op mens \u00bblegen er god\u00ab derfor sagde vi stop.
\nEn ting, som er problematisk er sp\u00f8rgsm\u00e5let om: \u00bbhvad kan jeg kr\u00e6ve af eleverne og hvad kr\u00e6ver de af sig selv\u00ab? Efter at arbejdet er afsluttet er der nogen elever\/for\u00e6ldre, der har sagt, at der er for mange stavefejl og at det skulle v\u00e6re skrevet p\u00e6nere, mens andre syntes at det var flot og p\u00e6nt skrevet. Jeg mener, at vi som l\u00e6rere skal kr\u00e6ve noget af eleverne, s\u00e5ledes at de stiller krav til sig selv og til deres arbejde, men p\u00e5 den anden side m\u00e5 kravene ikke v\u00e6re s\u00e5 store, at eleverne mister lysten og interessen for arbejdet. Eleverne m\u00e5 og skal l\u00e6re at arbejde ud fra de foruds\u00e6tninger, de er i besiddelse af, og her m\u00e5 l\u00e6rere\/for\u00e6ldre tr\u00e6de hj\u00e6lpende til. Da hovedform\u00e5let ikke var at l\u00e6re at stave, har jeg valgt at lade nogle af stavefejlene v\u00e6re, selvom en del er rettet af eleverne undervejs. Det g\u00f8r vel ikke noget, at man kan se at det er b\u00f8rn i 11-\u00e5rs alderen, der har lavet det!
\nJeg synes, at det er blevet til et interessant og sjovt hefte, der m\u00e5ske kan bidrage til Karlslundes historie. Flere af lokaliteterne, som der er n\u00e6vnt i heftet er allerede \u00e6ndret, s\u00e5 hurtigt g\u00e5r udviklingen. V\u00e6sentligt er det at man stiller krav til trykkvalitet, ops\u00e6tning, heftning osv. og jeg tror, at de fleste skoler og kommuner er interesserede i at se p\u00e6nt f\u00e6rdigt arbejde. Derfor kan der som regel skabes goodwill her m. h. t. trykning, heftning m. m.
\nDe opstillede m\u00e5l synes jeg vi har n\u00e5et eller fors\u00f8gt n\u00e5et. Dette har kunnet lade sig g\u00f8re fordi eleverne var velmotiverede, engage\u00adrede og arbejdsvillige. At proces og produkt har v\u00e6ret vellykket skyldes ogs\u00e5 for\u00e6ldre og folk i Karlslundeomr\u00e5det, uden deres hj\u00e6lp og forst\u00e5else ville vi ikke kunne have lavet dette arbejde.
\nEt arbejde, som for\u00e6ldrene ogs\u00e5 syntes var godt, fordi de ogs\u00e5 l\u00e6rte noget om Karlslunde.
\n
\nLars Bj\u00f8rnsten sept. 1982
\n<\/b>
\nKilde: Historie og Samtidsorientering 3\/82
\n21. \u00e5rgang september 1982
\n<\/span><\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00bbKarlslunde f\u00f8r og nu – og lidt om fremtiden\u00ab Af Lars Bj\u00f8rnsten \u00a0Artikel fra “Historie og Samtidsorientering” september 1982 Dette blev titlen p\u00e5 et undervisningsforl\u00f8b, som en 4. klasse lavede p\u00e5 Karlslunde Skole i slutningen af \u00e5ret 1981. Klassens l\u00e6rer, Lars Bj\u00f8rnsten, redeg\u00f8r i artiklen for undervisningsforl\u00f8bets tilblivelse, gennemf\u00f8relse og resultat. Se elevernes produkter her! … L\u00e6s mere Artikel fra “Historie og Samtidsorientering” september 1982<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/297"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=297"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/297\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":822,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/297\/revisions\/822"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=297"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}