{"id":2322,"date":"2017-01-25T23:25:34","date_gmt":"2017-01-25T23:25:34","guid":{"rendered":"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=2322"},"modified":"2017-01-25T23:26:22","modified_gmt":"2017-01-25T23:26:22","slug":"vaabenlagre-og-flytningen-af-disse-til-bl-a-gimsing-kirke","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=2322","title":{"rendered":"V\u00e5benlagre og flytningen af disse til bl.a. Gimsing Kirke"},"content":{"rendered":"<p>V\u00e5benlagre og flytningen af disse<\/p>\n<p>I april \/ maj 1944 fik vi en mindre sending v\u00e5ben med jernbane. Det var maskinpistoler (stengun), karabiner og pistoler i alt ca. 10-15 stk. Disse v\u00e5ben blev efter et par dage opbevaret p\u00e5 loftet over v\u00e5benhuset i Gimsing Kirke. Vi fik fremstillet en simpel dirk, s\u00e5 vi kunne komme ind i v\u00e5benhuset om natten. p\u00e5 dette tidspunkt l\u00e6rte jeg blikkenslagermester Lars R\u00f8lle, Kirkegade at kende. Han var med i Struer Skytteforening og havde stor kendskab til v\u00e5ben idet hele taget. V\u00e5bnene var indsmurt i fedt, og det var af den grund vi s\u00f8gte r\u00e5d hos Lars R\u00f8lle, idet vi havde fors\u00f8gt at anvende hessian til reng\u00f8ringen, men dette havde ikke v\u00e6ret nok til at g\u00f8re v\u00e5bnene helt rene. S\u00e5 vidt jeg husker, fik Lars R\u00f8lle v\u00e5bnene hjem til Kirkegade og vaskede dem af i petroleum. Derefter blev v\u00e5bnene gemt &#8211; dels i Gimsing Kirke og dels hos Vilhelm Mehlsen, havnen. Ved siden af Gimsing Kirke l\u00e5 skolen, hvor l\u00e6rer S\u00f8borg havde bolig, endvidere boede V. Hofman Laursen i sin villa ved siden af S\u00f8borg. V. Hofman Laursen var bekendt med lageret i kirken, og han sagde til S\u00f8borg, at han ikke skulle tage sig af evt. natlig trafik p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. S\u00f8borgs s\u00f8n opdagede en enkel nats trafik, s\u00e5 vidt jeg husker.<br \/>\nVi havde f\u00e5et at vide, at det ville v\u00e6re godt, hvis v\u00e5bnene var opbevaret i flere mindre depoter. I var efter\u00e5ret 1944 lagde jeg et lille depot op p\u00e5 loftet over selve kirkerummet i Gimsing. Det havde jeg helt glemt efter den 5. maj og blev f\u00f8rst gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 det i en notits i Jyllandsposten den 5. april 1968. Her stod, at der var fundet h\u00e5ndgranater, spr\u00e6ngstof m.v. i Gimsing Kirke.<\/p>\n<p>Lars R\u00f8lle lavede nogle runde beholdere af zinkplade, som indeholdt spr\u00e6ngstof, lunte, detonatorer m.v. til en spr\u00e6ngning \u00ad samt en adskilt stengun med patroner. Disse blev anbragt s\u00e5 n\u00e6r som muligt de steder, hvor der skulle foretages sabotage. Jeg gravede bl.a. en ned i en skr\u00e6nt ved jernbanelinien til Skive ca. 1 km. fra herreg\u00e5rden Volstrup. Da jeg ville hente den efter den 5. maj var den v\u00e6k! Det var et d\u00e5rligt stykke arbejde, jeg her havde gjort.<\/p>\n<p>Den f\u00f8rste sending vi fik den 30. september, opbevarede vi i sommerhuset v\/ Handbjerg Strand, hvor J, Krabbe Nielsen boede. Da vi s\u00e5 hvor meget det fyldte, og ikke vidste hvorn\u00e5r, det skulle sendes videre, kom Chr. Elmholdt med det forslag, at vi gravede en hule i Rydhave slotsskov. Dette forslag blev accepteret. Hulen blev gravet ned i en skr\u00e6nt ca. 1 meter h\u00f8j, hvor der var et lille indt\u00f8rret vandl\u00f8b ved foden af skr\u00e6nten. &#8211; Alle folk fra Struer og Vinderup &#8211; ca. 15 stk. &#8211; hjalp hinanden, og jeg tror ikke det tog mere end 2 aftener og n\u00e6tter at lave hulen og f\u00e5 den camoufleret med gr\u00e6st\u00f8rv og sm\u00e5 tr\u00e6er. I taget var der en sliske til godset, og i siden ved vandl\u00f8bet var indgangen. Camouflagen var s\u00e5 god, at Ejnar Jensen, da han en aften i november ville ud og hj\u00e6lpe med at sortere en sending, ikke kunne finde indgangen. Han begyndte at tale s\u00e5 h\u00f8jt, at kammeraterne i hulen kunne h\u00f8re, det var Ejnar og ikke en uvedkommende person, der gik og trampede p\u00e5 taget. Jeg har f\u00e5et fortalt om en mere dramatisk episode fra hulen. Den fandt sted i november 1944: E. R\u00f8rb\u00e6k Madsen havde en nedkastningsgruppe, plads, Stendis hede, her havde de ogs\u00e5 lavet en hule til det gods, de modtog.<\/p>\n<p>Af en eller anden \u00e5rsag, som jeg ikke kan huske, skulle de have kontakt med vore folk i Rydhave skov, og der var ingen aftaler forud. Der kom 2 mand til Rydhave skov, og de begyndte at lede efter hulen med lommelygter. Da vor vagt s\u00e5 dette, advarede han folkene i hulen, og de opfattede advarslen, som om det var tyske soldater. Det blev derfor besluttet, at folkene fra Struer skulle s\u00f8ge mod Struer over engene til til Handbjerg Stationsby (det var bl.a. B\u00f8rge Neergaard, Niels Strand, Ejnar Jensen, Alexander Storgaard, og vist ogs\u00e5 Lars R\u00f8lle). Chr. Elmholdt og hans broder Svenning blev tilbage i skoven, som de kendte som deres egen lomme, for at se om &#8220;tyskerne&#8221; kunne finde hulen, men heldigvis opdagede de, at det var , f\u00e6lles fr\u00e6nder. En ting gjorde s\u00e6rlig indtryk p\u00e5 mig, da jeg fik historien fortalt, det var da Struerfolkene vadede over engene, s\u00e5 gav B\u00f8rge Neergaard de andre et par hundrede kroner hver til at klare den f\u00f8rste tid, de var under jorden. Det var de overbeviste om m\u00e5tte ske efter denne aften. &#8211; Heldigvis skete det ikke.<\/p>\n<p>Jeg har ikke tidligere omtalt hulens st\u00f8rrelse. Den havde f\u00f8lgende m\u00e5l: 4 x 6 meter, og 1,9 meter h\u00f8j &#8211; eller snarere dyb. Chr. Elmholdt var i sagens natur depotforvalter. Han s\u00f8rgede for ompakning i tr\u00e6kasser samt forsendelse. og selvf\u00f8lgelig opt\u00e6lling af hver nedkastning, der blev indberettet til Toldstrups hovedkvarter.<\/p>\n<p>Da vi ikke kom af med godset, s\u00e5 hurtigt som vi fik det ned i efter\u00e5ret 1944, skaffede Chr. Elmholdt et lagerlokale i et sommerhus ved Hostrup Strand ca. 1,5 km. syd\u00f8st for Gyldendal teglv\u00e6rk (C2 side 25). Her havde Chr. Elmholdt og hans folk opbevaret en sending pakket i tr\u00e6kasser og dermed f\u00e6rdig til videreforsendelse.<\/p>\n<p>Denne sending (som for \u00f8vrigt var den eneste sending, jeg var direkte involveret i) fik vi ordre til at afsende fra Struer station til en entrepren\u00f8r i S\u00f8nderjylland. Jeg k\u00f8rte med Chr. Jensen til Hostrup Strand. Sammen med et par folk fra Vinderup l\u00e6ssede vi vognen og k\u00f8rte til Struer, hvor vi afleverede godset p\u00e5 godsbaneg\u00e5rden. Datoen var fredag den 12. januar 1945. Samme dag om eftermiddagen eller l\u00f8rdag formiddag, kom &#8220;Bloch&#8221; og hentede papirerne p\u00e5 godset.<\/p>\n<p>Natten til s\u00f8ndag den 14. januar blev jeg v\u00e6kket ved et stort brag, der l\u00f8ftede mig i sengen. Jeg blev noget fortumlet og t\u00e6nkte, at nu havde tyskerne opdaget vor forsendelse fra om fredagen, og spr\u00e6ngte den i luften. Jeg blev hurtigt klar over, at det var min arbejdsplads, B.&amp; O., det gik ud over. Jeg boede p\u00e5 Struerdalvej ca. 6-700 meter i luftlinie fra B.&amp; 0.. Heldigvis var der dagen i forvejen blevet fjernet nogle stenguns maskinpistoler, som var gemt i skunken ved badev\u00e6relset i tagetagen; og der var derfor ingen illegale v\u00e5ben, der kom frem i dagens lys ved \u00f8del\u00e6ggelsen af B &amp; O.<\/p>\n<p>Som ovenfor n\u00e6vnt var det Chr. Elmholdt, der talte sendingerne op og pakkede dem i tr\u00e6kasser. Men det var Chr. Jensen, eller hans chauff\u00f8r Emil Hansen, der k\u00f8rte med godset vel nok den farligste og mest nervepirrende action, vil jeg tro. De k\u00f8rte ogs\u00e5 for E. R\u00f8rb\u00e6k Madsen fra Stendis hede. Som medhj\u00e6lpere var enten Ejnar Jensen eller Lars R\u00f8lle med. Lars yndede at sige, at han &#8220;kun&#8221; var chauff\u00f8rens &#8220;selskabsdame&#8221;, idet han jo havde &#8220;elverpigen&#8221; med, som vi kaldte den amerikanske pistol Colt 45 med 11 mm. patroner.<\/p>\n<p>Udover lageret p\u00e5 B.&amp; O. havde vi, som f\u00f8r n\u00e6vnt, et mindre lager hos Vilhelm Mehlsen p\u00e5 havnen i Kirkegade (vist nok Skytteforeningens lokaler) bevogtet af tyske soldater, som havde beslaglagt K. F. U. M. &#8216;s bygning ved siden af, samt de f\u00f8romtalte zinkbeholdere fremstillet af Lars R\u00f8lle.<\/p>\n<p>Et eksempel p\u00e5, at hovedkvarteret ogs\u00e5 trak p\u00e5 Struerfolkene til en opgave udenfor vort omr\u00e5de er f\u00f8lgende: (da jeg ikke selv var involveret, kan det kun blive i hovedtr\u00e6k). I Skive eller Salling blev der optr\u00e6vlet en gruppe, som havde kendskab til et v\u00e5benlager p\u00e5 Sp\u00f8ttrup slot (Dl side 25). Dette lager skulle s\u00e5 vidt muligt reddes. &#8220;Bloch&#8221; kom til Struer og fik kontakt med vognmand Chr. Jensen. Om aftenen sad han sammen med Ejnar og Lars m.fl. og ventede p\u00e5 klarsignal til at k\u00f8re til Sp\u00f8ttrup og redde lageret. Desv\u00e6rre kom Gestapo dem i fork\u00f8bet, og udflugten blev afbl\u00e6st.<\/p>\n<p>Den sidste v\u00e5bentransport, som jeg kender lidt til, foregik den l. maj 1945 fra Rydhave slot til Lemvig. Den blev ret dramatisk, idet folkene p\u00e5 lastvognen kom i ildkamp med tyske soldater i Gimsing p\u00e5 hovedvej 11. Denne episode er beskrevet i Holstebro museums \u00e5rsskrift 1979. Min andel &#8211; i denne transport var at k\u00f8re til Rydhave slot med 40 liter benzin i en ambulance fra Struer om formiddagen den l. maj. \u00a0\/\u00a0Arne K. Andersen<\/p>\n<p>\u2014 en del af en beretning om modstandsbev\u00e6gelsen i Struer 1942-1945<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=2247\"><strong>Oversigt over indhold!<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>V\u00e5benlagre og flytningen af disse I april \/ maj 1944 fik vi en mindre sending v\u00e5ben med jernbane. Det var maskinpistoler (stengun), karabiner og pistoler i alt ca. 10-15 stk. Disse v\u00e5ben blev efter et par dage opbevaret p\u00e5 loftet over v\u00e5benhuset i Gimsing Kirke. Vi fik fremstillet en simpel dirk, s\u00e5 vi kunne komme &hellip; <a href=\"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=2322\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">V\u00e5benlagre og flytningen af disse til bl.a. Gimsing Kirke<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2322"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2322"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2322\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2330,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2322\/revisions\/2330"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2322"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}