{"id":2295,"date":"2017-01-25T21:22:29","date_gmt":"2017-01-25T21:22:29","guid":{"rendered":"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=2295"},"modified":"2017-01-25T21:22:29","modified_gmt":"2017-01-25T21:22:29","slug":"nedkastninger-af-vaaben-fra-allierede-fly-ved-feldborg-plantage","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=2295","title":{"rendered":"Nedkastninger af v\u00e5ben fra allierede fly ved Feldborg plantage"},"content":{"rendered":"<p>Nedkastninger af v\u00e5ben fra allierede fly<\/p>\n<p>I for\u00e5ret 1943 fik jeg en henvendelse fra Erik R\u00f8rb\u00e6k Madsen, om jeg ville v\u00e6re med til at modtage v\u00e5ben fra allierede flyvemaskiner. Han havde f\u00e5et en henvendelse herom fra Dansk Samlings folk om at samle en gruppe til dette form\u00e5l, og s\u00e5 vidt jeg husker skulle en eventuel modtagelse finde sted ved Klosterhede plantage allerede p\u00e5 s\u00e5 tidligt tidspunkt udpeget, n\u00e6rmere betegnet ved Anglands mose (F2 side 29).<\/p>\n<p>Sommeren gik, uden at der skete noget udover den f\u00f8romtalte illegale presse. I efter\u00e5ret 1943 havde vi dannet en gruppe (J. Krabbe Nielsen, Peter Larsen, politibetjent Johannes Jensen, Vilhelm Mehlsen, Helge Randsb\u00e6k og undertegnede) med henblik p\u00e5 at modtage v\u00e5ben. Vi fik E. R\u00f8rb\u00e6k Madsen til at tr\u00e6kke sig tilbage fra dette job, idet vi ans\u00e5 hans mange andre aktiviteter for ret udadvendte, og der var dermed risiko for anholdelse.<\/p>\n<p>Med E.R.M. som kontaktmand fik vi bes\u00f8g af Chr. U. Hansen, som instruerede os i hvordan vi skulle forholde os ved v\u00e5benmodtagelse.\u00a0Vi havde i november \/ december 1943 bes\u00f8g af Chr. U. Hansen 2-3 gange. F\u00f8rst i januar 1944 kom han med et kodenavn, som skulle komme samme aften i den engelske radio, og han ville med os ud at lede gruppen. Jeg husker, at det var en oplevelse at m\u00f8de Chr. U. Hansen, for trods hans unge alder var der en udstr\u00e5ling fra hans person, som jo desv\u00e6rre ikke fik lov at udfolde sig l\u00e6ngere end til sommeren 1944, hvor han blev skudt af Gestapo i Ryvangen, K\u00f8benhavn.<\/p>\n<p>Pladsen ved Klosterhede plantage blev imidlertid annulleret p\u00e5 grund af at den l\u00e5 for t\u00e6t p\u00e5 tyskernes flyveplads ved Rom p\u00e5 den anden side af plantagen mod vest.<br \/>\nEfter Chr. U. Hansen&#8217;s arrestation i februar 1944 kom Toldstrup og kontaktede mig. Jeg kan huske, at han havde en hilsen med fra &#8220;Elefanten&#8221; (Flemming Juncker), men jeg kendte ikke nogen under dette navn, og jeg fik fat i R\u00f8rb\u00e6k Madsen, som vidste, hvem der stod bag navnet. Nu fulgte en r\u00e6kke bes\u00f8g af Toldstrup, og omkring den 20. marts fik vi tildelt en plads i Salling \u00f8st for Ny Sp\u00f8ttrup og \u00f8st for den angivne plantage (D2 side 21), samt kodenavn over engelsk radio og tidspunktet mellem 22 og 02.<\/p>\n<p>Da p\u00e5sken var n\u00e6rt forest\u00e5ende, spurgte jeg Toldstrup, om jeg kunne tillade mig at tage hjem til mine for\u00e6ldre ved Aarhus i p\u00e5sken. Det mente han godt jeg kunne, men for en sikkerheds skyld skulle jeg komme til Aarhus p\u00e5skel\u00f8rdag kl. 12. 00 ved restaurant &#8220;Guldhornet&#8221; p\u00e5 hj\u00f8rnet af Parkalle og Baneg\u00e5rdspladsen. Jeg kom i god tid ca. 11.45 og iagttog f\u00e6rdslen fra det modsatte hj\u00f8rne ved Missionshotellet, og herfra s\u00e5 jeg en mist\u00e6nkelig bil DKW med nogle m\u00e6nd, mellem &#8220;Guldhornene&#8221; og hotel &#8220;Ritz&#8221;. Et par af m\u00e6ndene havde gr\u00e5 l\u00e6derfrakker p\u00e5, og for mig at se var det Gestapo-folk. Heldigvis k\u00f8rte de inden kl. 12, og pludselig var Toldstrup p\u00e5 det aftalte sted. Han sagde til mig, at jeg omg\u00e5ende skulle tage tilbage til Struer, idet vi kunne vente gods samme aften. Da jeg ikke med tog kunne n\u00e5 til Struer inden kl. 18.00, gav Toldstrup mig 2-300 kroner til taxa, som jeg skulle skifte med en anden i Viborg. Endvidere fik jeg ordre p\u00e5 at tage mig personligt af 25 kg. kaffe, som ville komme med sendingen, det skulle bruges til bestikkelse, sagde Tolstrup.<\/p>\n<p>Turen til Struer i bil tog ca. 3,5 time. Jeg kom til Struer ved 17\u00adtiden og fik alarmeret Jens Krabbe Nielsen, Johs. Jensen, Peter Larsen, Vilhelm Mehlsen og Helge Randsb\u00e6k, at de skulle holde sig rede.<\/p>\n<p>Vort kodenavn, som jeg desv\u00e6rre ikke kan huske, kom i radioudsendelsen fra London kl. 18.15, og vi lyttede igen kl. 20.30, for det tilf\u00e6lde at aktionen i mellemtiden skulle v\u00e6re blevet aflyst p\u00e5 grund af vejrforhold eller andet. Kl. 21.00 k\u00f8rte vi i Vilhelm Mehlsen&#8217;s l1,5 tons lastbil (generatordreven) til pladsen i Salling, som vi for \u00f8vrigt aldrig har set i dagslys. Vi kom til pladsen kl. ca. 22.30 og m\u00e5tte passere 3-4 indhegninger med pigtr\u00e5d for at n\u00e5 til en s\u00e5 stor plads langs plantagen, at vi kunne opstille lygterne, 3 stk. med ca. 100 meter imellem og den fjerde lygte r\u00f8d, som var ca. 15 meter vinkelret p\u00e5 den sidste lygte. Kl. ca. 01.00 h\u00f8rte vi st\u00f8j fra en flyvemaskine langt borte i ca. 1 minut. Lyden blev s\u00e5 pludselig v\u00e6k, samtidig med at vi s\u00e5 en lyskegle feje rundt p\u00e5 himlen fra tyskernes lyttepost i R\u00f8dding. Som kuriosum skal ogs\u00e5 n\u00e6vnes, at samtidig med lyskeglen fra lyskasterne blev v\u00e6k, fl\u00f8j en and op fra skovbrynet h\u00f8jt skr\u00e6ppende, hvilket vi jo ikke kunne lade v\u00e6re med at more os over.<\/p>\n<p>Det var, s\u00e5 vidt jeg husker, l. april p\u00e5skes\u00f8ndag 1944. Da jeg senere p\u00e5 \u00e5ret 1944 var med til nedkastninger, kunne jeg ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, om vi var kommet godt fra denne tur, hvis vi havde f\u00e5et de anmeldte containere ned, som skulle b\u00e6res 2-300 meter over pigtr\u00e5dshegn til lastbilen, og f\u00e5 den transporteret sikkert til Struer havn, hvor godset skulle opbevares i Vilhelm Mehlsens lagerbygninger. Da jeg vidste, at der kom et tog kl. 12.30 fra Aarhus, gik jeg p\u00e5skedag ned p\u00e5 stationen, for det tilf\u00e6lde at Toldstrup var med og ville hente de 25 kg. kaffe. Toldstrup var med, og jeg m\u00e5tte fort\u00e6lle ham det skuffende resultat.<br \/>\nToldstrup fortalte, at der havde v\u00e6ret et fly inde over Danmark den foreg\u00e5ende aften. Toldstrup var for \u00f8vrigt noget forbavset over min ankomst til baneg\u00e5rden, selvom han havde stillet mig udsigt om at f\u00e5 25 kg. kaffe, men p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt vidste jeg jo ikke, at hans kone boede i Holstebro.<\/p>\n<p>Jeg har senere t\u00e6nkt p\u00e5, om vor tur til Salling kun var en \u00f8velse, idet da jeg var med til en nedkastning ved Feldborg plantage kom kodenavnet 2 aftner i tr\u00e6k, og det var kun den anden aften vi fik gods ned + 2 folk. Et stykke tid efter vor tur til Salling gik der rygter om, at der var kastet gods ned i n\u00e6rheden af Viumm\u00f8lle mejeri, og en mejerist skulle have fundet det, og anmeldt det til myndighederne. Om det er rigtigt har jeg aldrig s\u00f8gt at f\u00e5 konstateret. Men da dette sted ligger ca. 8-10 km. i luftlinie fra Ny Sp\u00f8ttrup, tror jeg ikke rigtigt p\u00e5 disse rygter.<\/p>\n<p>Pladsen i Salling blev annulleret p\u00e5 grund af afstanden fra Struer og forholdene ved pladsen med pigtr\u00e5dsindhegninger.\u00a0P\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter i sommerm\u00e5nederne var al nedkastning aflyst fra maj til august. I l\u00f8bet af sommeren fik vi en plads godkendt nord for Skalles\u00f8 og vest for Estvadg\u00e5rd plantage (D3 side 25), og sidst i august eller f\u00f8rst i september kom en af Toldstrup&#8217;s kvindelige kurerer med navn p\u00e5 pladsen. Vi kunne vente noget samme aften, og selvom Toldstrup havde p\u00e5lagt sine kurerer ikke at deltage i aktioner p\u00e5 de steder de bes\u00f8gte, spurgte hun (s\u00e5 vidt jeg husker &#8220;Annie&#8221;), om hun ikke m\u00e5tte komme med. Da vi havde h\u00f8rt navnet i den engelske radio, cyklede vi om aftenen, s\u00e5 vidt jeg husker en s\u00f8ndag. Desv\u00e6rre kom der ingen fly med gods til os den nat, s\u00e5 &#8220;Annie&#8221; fik ikke den oplevelse med sig hjem.<\/p>\n<p>Pladsen blev imidlertid annulleret, og vi fik en plads p\u00e5 Havris hede (pkt. 20 D3 Side 25), men herom senere.<\/p>\n<p>F\u00f8rst vil jeg fort\u00e6lle om nedkastningen p\u00e5 Abildholt hede ved Feldborg plantage (E3 side 30) den 3. og 4. august 1944.<br \/>\nMellem kl. 19.00 og 19.30 den 3. august kom &#8220;Tage&#8221; cyklende fra Holstebro og spurgte, om vi ikke kunne stille med nogle folk samme aften og hj\u00e6lpe til med at modtage en sending gods fra England p\u00e5 ovenn\u00e6vnte plads, idet de ikke havde folk nok til opgaven i Holstebro. E. R\u00f8rb\u00e6k Madsen, J. Krabbe Nielsen<br \/>\nog jeg cyklede ud til den aftalte plads, og tidsrummet var, s\u00e5 vidt jeg husker, fra kl. 24.00 til 04.00. Men det eneste der kom den nat var en tysk natjager, der kom temmelig lavt hen over pladsen. Toldstrup kom ogs\u00e5 k\u00f8rende i bil fra Aarhus,<br \/>\nidet der skulle komme 2 faldsk\u00e6rmsfolk sammen med godset. &#8220;Carl&#8221;, som var leder af pladsen, spurgte om vi ville komme aftenen efter, s\u00e5fremt kodenavnet, som han gav os, kom i den engelske radio. Det gjorde det, og den nat fik vi 12 containere samt 2 faldsk\u00e6rmsfolk, hvoraf den ene var &#8220;Bent&#8221;, som jeg i vinteren 1945 kom til at kende n\u00e6rmere. Containerne blev gemt i nogle brede gr\u00f8fter i plantagen og d\u00e6kket til med grangrene. Lasten blev hentet dagen efter og k\u00f8rt til en plantage \u00f8st for Ulfborg. Det var vognmand Chr. Jensen, Struer og J. Krabbe Nielsen, som foretog denne transport. J.K.N. har senere fortalt, at han sammen med Chr. Jensen &#8216;s chauff\u00f8r Emil Hansen senere k\u00f8rte godset til Fredericia.<\/p>\n<p>Det var for \u00f8vrigt et betagende syn f\u00f8rste gang at 14 faldsk\u00e6rme i forskellige farver i den dunkle nat dale ned p\u00e5 jorden. S\u00e5 vidt jeg husker, fortalte &#8220;Bent&#8221; ved et bes\u00f8g i Struer i vinteren 1945, at meldingen den 3. august kom for at pr\u00f8ve holdet til n\u00e6ste aften, det var nu en h\u00e5rd pr\u00f8ve ikke at f\u00e5 s\u00f8vn i 48 timer, hvilket jeg oplevede, idet jeg jo ogs\u00e5 havde et legalt arbejde hos B.&amp;. O.<\/p>\n<p>I sommeren 1944 fik vi kontakt med Chr. Elmholdt, som p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt havde restaurationen ved Rydhave slot samt passede haven ved slottet. Chr. Elmholdt etablerede en gruppe i Vinderup og omegn, hvoraf jeg kom til at kende hans svoger, bankbogholder Kristian Mikkelsen og broderen Svenning Elmholdt samt doktor Kr. Moesgaard og Alexander Storg\u00e5rd, Handbjerg og &#8220;Storm&#8221;, forstkandidat, som var g\u00e5et under jorden i Rydhave.<\/p>\n<p>Det skulle vise sig, at der blev et eksemplarisk samarbejde mellem Struer &#8211; og Vinderupfolkene i efter\u00e5ret 1944 og vinteren 1945. Som n\u00e6vnt ovenfor fik vi pladsen p\u00e5 Havris hede pkt. 20 godkendt og den f\u00f8rste nedkastning fandt sted den 30. september 1944 og den sidste den 23. april 1945. Kodenavnet p\u00e5 denne plads var &#8220;SPENCER&#8221;, og if\u00f8lge oplysninger fra Chr. Elmholdt modtog vi i alt 108 containere! Den f\u00f8rste sending blev k\u00f8rt til Handbjerg til et sommerhus, som J. Krabbe Nielsen boede i.<\/p>\n<p>Vi modtog igen i oktober, november og nyt\u00e5rsnat 1945. Hver gang 12 containere, som alle blev k\u00f8rt til Rydhave skov, hvor vi havde gravet en hule til opbevaring af godset. Vi l\u00e6ssede lastbilen p\u00e5 ca. 20 minutter, en enkelt gang tog det kun 10 minutter. Nyt\u00e5rsaften 1944\/45 var jeg ikke med, idet jeg var hjemme hos mine for\u00e6ldre p\u00e5 juleferie. Det var jo lidt bittert at h\u00f8re vort kodenavn i den engelske radio, og vide at jeg ikke kunne n\u00e5 til Struer. Det var ogs\u00e5 sv\u00e6rt senere p\u00e5 natten, som var stille og stjerneklar, at h\u00f8re den store aktivitet af flyvemaskiner ogs\u00e5 ved Aarhus. Da jeg kom hjem til Struer dagen efter, fortalte de forskellige, hvordan de havde digtet mere eller mindre trov\u00e6rdige historier, om at de var n\u00f8dt til at forlade de selskaber, de deltog i ude eller hjemme. Aftenens specielle dato havde ogs\u00e5 sat sit pr\u00e6g p\u00e5 nedkastningsfolkene, idet Chr. Jensen og de folk han skulle have med p\u00e5 vognen bestemte at k\u00f8re den hurtigste vej hjem til Rvdhave slot. som gik igennem Vinderup, hvor der var tyske soldater indkvarteret . Disse var ogs\u00e5 ude at fejre nyt\u00e5ret, idet de smed \u00f8l op i lastvognen, da den kom k\u00f8rende gennem Vinderup.<\/p>\n<p>I oktober\/november fik vi en radiosender til pladsen, en s\u00e5kaldt &#8220;S-phone&#8221;, som kunne benyttes til at tale med piloten i et bestemt kodesprog, s\u00e5 piloten var sikker p\u00e5, at han var p\u00e5 vej til den rigtige plads. Helge Randsb\u00e6k fik denne tjans, idet han var en meget dygtig radiotekniker hos B.&amp; O., og han kunne ogs\u00e5 tale engelsk, i \u00f8vrigt var det et surt job at st\u00e5 med hovedtelefoner p\u00e5 i flere timer. Helge Randsb\u00e6ks kone Winnie fik en dreng i sommeren 1945, som de opkaldte efter vort kodenavn &#8220;SPENCER&#8221;.<\/p>\n<p>Udover ovenn\u00e6vnte nedkastning nyt\u00e5rsnat vil jeg omtale endnu et par nedkastninger. Den f\u00f8rste vi fik efter nyt\u00e5rsaften var i marts m\u00e5ned, den 10. hvor der til vores store overraskelse blev nedkastet 24 containere, og vi kunne kun have 12 p\u00e5 lastvognen, som vi l\u00e6ssede, og Emil Hansen, Lars R\u00f8lle, Alexander Storg\u00e5rd og jeg k\u00f8rte med det f\u00f8rste l\u00e6s til et nyt depot ved Livbjerg strand mellem Struer og Handbjerg St. ca. 500 meter fra landevejen og jernbanelinierne ned til huset ved stranden. Vejen var ikke ret bred og ca. halvvejs 2-300 meter, var der et husmandssted p\u00e5 h\u00f8jre side, vejen slog en lille bue til venstre, som bevirkede, at lastvognen skred ned i pl\u00f8jemarken, som var meget bl\u00f8d p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt. Vi var n\u00f8dt til at l\u00e6sse containerne af lastvognen, og Alexander Storg\u00e5rd fandt en l\u00f8sning p\u00e5 problemet, idet han kendte en g\u00e5rdmand p\u00e5 en af Livbjergg\u00e5rdene, som k\u00f8rte en m\u00e6lketur, og han kunne nok f\u00e5 tid til at k\u00f8re containerne ned til huset ved stranden, imens lastvognen returnerede til pkt. 20 for at hente de sidste 12 containere.<\/p>\n<p>Imens Emil og Lars k\u00f8rte tilbage til pkt. 20 fik Storg\u00e5rd, g\u00e5rdejeren og jeg containerne ned til lageret. Kl. 06 kom Emil, Lars og et par stykker til med de sidste 12 containere. Da klokken jo var ved at v\u00e6re mange, ville jeg ikke k\u00f8re hjem til Struer, idet jeg ville m\u00f8de str\u00f8mmen af arbejdere p\u00e5 vej til B.&amp; 0.. Jeg ville begynde at t\u00e6lle sendingen op. Lars R\u00f8lle ville ikke have, at jeg var der alene, s\u00e5 han insisterede p\u00e5 at hj\u00e6lpe til. P\u00e5 dansk tobak og postevand talte vi sendingen op, og var f\u00e6rdige ved 4-5 tiden om eftermiddagen. Vi besluttede os for at bes\u00f8ge familien\u00a0p\u00e5 husmandsstedet, og undskylde den st\u00f8j vi havde lavet uden for deres sovev\u00e6relsesvinduer om natten. Vi m\u00f8dte dem i kostalden og havde d\u00e5rligt fremf\u00f8rt vor undskyldning, f\u00f8r manden og konen tog os i h\u00e6nderne og takkede os for vor indsats. Det var for mig, og jeg tror ogs\u00e5 for Lars, den st\u00f8rste oplevelse vi fik i denne tid. Her var det ikke de mange ord, der talte, det var nogle f\u00f8lelser &#8211; for os alle 4 &#8211; som jeg er ude af stand til at beskrive. P\u00e5 vej hjem til Struer inviterede Lars mig hjem til hans kone Lis for at f\u00e5 et m\u00e5ltid varm mad. Midt under spisningen kom vognmanden, og spurgte om Lars kunne tage med p\u00e5 en tur til &#8220;Bjarne&#8221; ( Stendis hede D2 side 30) E. R\u00f8rb\u00e6k Madsens plads, efter noget gods, der var kommet aftenen f\u00f8r. Selvf\u00f8lgelig tog Lars med, ligesom det ogs\u00e5 var en selvf\u00f8lge fra Lis&#8217;s side.<\/p>\n<p>Efter denne aften havde vi 2 lastvogne til de efterf\u00f8lgende nedkastninger, som bestod af 24 containere. S\u00e5 vidt jeg husker tilh\u00f8rte den anden lastvogn ogs\u00e5 Chr. Jensen.<\/p>\n<p>N\u00e6ste gang der var lidt dramatik ved en nedkastning, var enten den sidst i marts eller den allersidste i april 1945. Her faldt 2-3 containere ned i plantagen, og det var vist ogs\u00e5 ved denne nedkastning, at en af containerne gik i stykker. Efter containeme var l\u00e6sset p\u00e5 lastvognene blev Svenning Elmholdt og jeg tilbage for at f\u00e5 faldsk\u00e6rmene pillet ned fra grantr\u00e6erne og gemt dem i plantagen. Da vi var f\u00e6rdige ved 07 tiden om morgenen, h\u00f8rte vi kraftig motorst\u00f8j p\u00e5 landevejen 200 meter fra pladsen. Det viste sig at v\u00e6re en kolonne tyske lastbiler med soldater. Heldigvis k\u00f8rte de videre mod nord forbi vor plads. Vi kom godt hjem til Rydhave slot, hvor Chr. Elmholdt&#8217;s kone serverede den bedste portion havregr\u00f8d, jeg nogensinde har f\u00e5et. Ejnar Jensen, svoger til vognmanden, havde jobbet med at st\u00e5 vagt ved indk\u00f8rslen til pladsen og advare os, hvis der kom uvedkommende personer. Det kom der ved en af modtagelserne, en dreng p\u00e5 ca. 14 \u00e5r, som boede i n\u00e6rheden og \u00e5benbart f\u00e5et f\u00e6rden af, at der skete et eller andet p\u00e5 stedet. Ejnar fik stoppet drengen og anbragte ham ved sin side og holdt moralpr\u00e6diken for ham, indtil nedkastningen var veloverst\u00e5et. Han sagde, at han skulle holde t\u00e6t med, hvad han havde set, for det kunne blive farligt for folkene p\u00e5 pladsen, hvis han ikke tav. Ejnar&#8217;s rolige v\u00e6sen og p\u00e6dagogiske evner fik drengen til at sp\u00f8rge, om han ikke m\u00e5tte v\u00e6re med. Det kunne der selvf\u00f8lgelig ikke v\u00e6re tale om, og drengen h\u00f8rte vi ikke mere til.<\/p>\n<p>Efter hver nedkastning skulle denne opt\u00e6lles, og listen sendes til Toldstrup&#8217;s hovedkvarter.<\/p>\n<p>De n\u00e6vnte stedbetegnelser kan findes i Geod\u00e6tisk Instituts kortbog af 1936 1:100000 nr. 1 nordlige Jylland:<\/p>\n<p>Ny Sp\u00f8ttrup D2 side 21,<br \/>\nSkalles\u00f8 D3 side 25,<br \/>\nHavris hede Pkt 20 D3 side 25,<br \/>\nStendis hede D2 side 3\u00b0,<br \/>\nog den f\u00f8rste Anglandsmose F2 side 29.<\/p>\n<p>Tidspunkterne for modtagelse af gods fra flyvemaskine var fra kl. 22.00 til 02.00 f\u00f8r fuldm\u00e5ne, og fra kl. 24.00 til 04.00 efter fuldm\u00e5ne.<\/p>\n<p>If\u00f8lge optegnelser, som Chr. Elmholdt har gjort, har vi modtaget nedkastninger p\u00e5 f\u00f8lgende datoer:<\/p>\n<p>30. september 1944<br \/>\nOktober 1944<br \/>\nNovember 1944<br \/>\n01. januar 1945<br \/>\n10. marts 1945<br \/>\n31. marts 1945<br \/>\n23. april 1945<\/p>\n<p>Opt\u00e6lling fra den 4. januar 1945 (efter nedkastning nyt\u00e5rsnat)<br \/>\n2940 pk P.E (plastic spr\u00e6ngstof)<br \/>\n2200 stk forladninger<br \/>\n2270 stk detonatorer<br \/>\n100 rl Bichford lunte<br \/>\nkrympet\u00e6nger, stormt\u00e6ndstikker og strygeflader<br \/>\n4800 stk kobberr\u00f8rst\u00e6ndsats<br \/>\n10 stk tr\u00e6kkontakter<br \/>\nx gummiballoner og isolerb\u00e5nd<br \/>\n32 rl cortex<br \/>\n400 stk kobberhyldstre<br \/>\n352 stk t\u00e5gesignaler<br \/>\n2400 stk timeblyanter (\u00bd,2,6,12 timer og 10 min.)<br \/>\n10 rl trippewire<br \/>\n1000 feet Bichford lunte<br \/>\nx vaseline<br \/>\n340 pk Compensation C (h\u00f8jeksplosiv spr\u00e6ngstof)<br \/>\nca.75 kg Compensation C2 pakkerne i stykker<\/p>\n<p>\u2014 en del af en beretning om modstandsbev\u00e6gelsen i Struer 1942-1945<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"http:\/\/photostory.dk\/?page_id=2247\"><strong>Oversigt over indhold!<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nedkastninger af v\u00e5ben fra allierede fly I for\u00e5ret 1943 fik jeg en henvendelse fra Erik R\u00f8rb\u00e6k Madsen, om jeg ville v\u00e6re med til at modtage v\u00e5ben fra allierede flyvemaskiner. Han havde f\u00e5et en henvendelse herom fra Dansk Samlings folk om at samle en gruppe til dette form\u00e5l, og s\u00e5 vidt jeg husker skulle en eventuel &hellip; <a href=\"https:\/\/www.photostory.dk\/?page_id=2295\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Nedkastninger af v\u00e5ben fra allierede fly ved Feldborg plantage<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2295"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2295"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2295\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2298,"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2295\/revisions\/2298"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.photostory.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2295"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}